Søg
  • hellelyster

Jeg håber at...




I december har jeg hver morgen skrabet et felt i min julekalender med en lille boblende fornemmelse af håb om at fremtrylle lige dén tegning, jeg manglede. Håbet steg dag for dag, jeg så allerede pengene omsat til blomster og ekstra gaver…Efterhånden manglede jeg nemlig kun ét rensdyr for at vinde 5000 kr. og én julekugle for at vinde 75 kr. Det ku´ da ikke gå galt…


To slags håb

Men så slog det mig, at der findes to slags håb, som begge får os til at holde ud:

Det håb, som gør os modige og det håb, som gør os svage. Vi bærer kimen til begge i os.


Den danske ordbog definerer håb som: ”En følelse af forventning og ønske om at noget bestemt skal ske”. Håb er ofte rettet mod en konkret ting, som gerne må lykkes (som min julekalender), men håb rummer også noget eksistentielt og noget større end os selv.


Hvad er det så for et håb, som gør os svage? Det er det håb, der venter på at tingene skal blive bedre. Hvis bare …. at manden endelig en dag vil forstå, hvor meget det betyder, hvis han gider gå med på museum eller give små komplimenter. Hvis bare… hustruen på et tidspunkt holder op med at arbejde så meget eller bare accepterer at han ikke lægger tøjet på plads efter kulør. Det er det håb, vi ikke kan kontrollere. Håbet om at andre vil forandre sig. Måske også et håb uden egentlig handling. Og det håb, som gør at nogle bliver for længe i et dårligt arbejdsmiljø eller håbløst dårlige forhold.

Den amerikanske statsmand Benjamin Franklin har engang sagt:

”Den som lever på håbet, dør fastende”.

Det må være det dårlige håb, han tænker på.


Men der er jo også det håb, som gør os modige og udholdende. Det håb, som gør at vi tør vove pelsen og begive os ud i nye landskaber, hvor vi ikke har sikkerhed for, hvordan det vil ende eller om det bliver behageligt. At vi tør kysse nogle frøer i håbet om, at de bliver til prinser. Håbet om at der findes en mulighed for forandring og fremskridt, som gør at vi står op hver dag og gør normale ting, selvom vi måske er dødsyge.

Den slags håb, som fokuserer på det dejlige i livet og sætter af på en trampolin af tillid til, at det bedste kommer til os, når vi går det i møde. Det er håb med stærk livskraft og handling i.


Kan man lære at tænke håbefuldt, tænker jeg og finder på reolen bogen: ”Hvor der er håb”. Her siger den amerikanske psykolog Charles R. Snyder, at nogle mennesker har mere håbs-kompetence end andre. Det er dem, som for det første sætter sig et mål (at håbe på), dernæst kan få øje på en vej eller alternative veje mod målet - eller ud af suppedasen - og til sidst kan motivere sig selv til at gå den vej. Håb bliver altså en måde at mestre livet på. Og dermed også noget, man kan øve sig på. Ku´ man i stedet for at blive skuffet, finde en anden at gå på museum med eller vælge et museum med gamle biler at være fælles om ?




Snyder kalder håbet for sindets regnbue - et prisme, der sender stråler af mangefarvet lys i forskellige retninger og minder os om de mange muligheder, vi trods alt har i livet.


Jeg håber at 2021 bliver et mere sprudlende og socialt år, og vil gøre mít for at det sker. Som man siger:

”Når alt håb er ude, hvorfor så blive inde…?!”

Og med hensyn til julekalenderen, så blev håbet ikke indfriet. Det var kun tæt på. Og sådan er det jo også nogle gange med håb. Men det gav god energi undervejs.

64 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle